Grøntsagsknive til en tier, kaffekrus til 12 og penalhuse til 15 kroner.
Det er bare nogle af de nonfoodvarer, der i denne uges tilbudsavis giver en forsmag på Kiwis nye tiltag.
Fra uge 23 vil seks spotborde og en tilbudsø være fyldt med nonfoodvarer i alle Kiwis butikker, skriver Dansk Handelsblad i sit nyhedsbrev og i onlineavisen.
- Vi må erkende, at nonfood-spotvarer er noget af det, der får folk til at åbne tilbudsavisen, og at det i dag er en del af at være en discountkæde, siger kædedirektør for Kiwi, Carsten Hansen til avisen.